Efter at have været på et fantastisk sangskriverophold i 2013, besluttede jeg mig for at tage af sted igen i 2014.

Jeg slog sangskriverlejr på ”Tårnværelset”, som jeg så fint havde døbt stedets kreative rum med heftige dampe fra maling og terpetin. Atter engang havde jeg mit gamle Techniques keyboard med, min PC, nogle gamle noter og en rimordbog. Så intet stod i vejen for at akkorderne, melodierne og ordene kunne flyde…….. men der skete ingenting! Jeg spillede nogle af mine gamle sange igennem – så’n bare for lige at varme op. Men jeg kunne slet ikke finde inspirationen. Jeg prøvede at gå en tur, spise et stykke kage, tage en powernap, kigge i min rimordbog og intet virkede. Der kom ingenting ud. Da vi skulle samles om aftenen  for at høre ”Dagens høst” af sange, sad jeg og blev lidt ærgerlig over, at alle åbenbart havde kontakt til deres kreative muse – undtagen mig.

Dagen efter var jeg lige så idéforladt. Og jeg sad bare på mit Tårnværelse og blev mere og mere frustreret over at spilde tiden. Heldigvis kom Annette Bjergfeldt, vores fantastiske coach, og bankede på døren. Hun spurgte, hvordan det stod til og jeg måtte jo, nærmest grådlabilt, fortælle, at jeg intet havde skrevet og at der nok ikke var flere sange tilbage i mig. Annette sagde: ”Bare rolig, Jeanette. Sådan er der også mange af de andre, der har det.  Det er helt normalt. Flere af dem, der optrådte med sange i går, havde haft det meste med hjemmefra og ja, så er selvfølgelig også altid dem, som altid kan spytte sange ud. Der er mange flere sange i dig”

Det trøstede mig lidt og vi fik en god snak om, hvilken slags sang, jeg godt kunne tænke mig at skrive. Jeg ville gerne skrive en ballade og kom i tanke om, at jeg på et tidspunkt havde optaget en idé til et omkvæd på min telefon. Jeg spillede det for Annette, som synes, at det var rigtig godt og at vi aftalte at jeg skulle prøve at få noget melodi færdig og så ville hun kigge forbi senere.  Annette må have været min muse, for pludselig strømmede musikken ud af mig og jeg kunne mærke, at jeg havde fat i noget virkelig godt. På under 1 time havde jeg skrevet hele melodien færdig og nu manglede jeg så ”bare” en tekst. Jeg fandt Annette og spillede det for hende og hun synes, at det var en oplagt kærlighedssang, men at jeg skulle prøve at lade kærlighedshistorien udfolde sig et konkret sted fx i en by eller et land. Jeg besluttede mig hurtigt for at sangen skulle udfolde sig i en by, hvor jeg nogle år forinden havde været på ferie, nemlig Madrid. Jeg kunne tydeligt huske stemningen og mange af seværdighederne (og ellers så googlede jeg dem) og stille og roligt begyndte teksten at tage form. På vej ned til kaffepause mødte jeg igen Annette og fortalte hende at jeg var godt i gang, men at jeg ikke kunne finde en måde at starte omkvædet på. Så stod vi der midt på trappen og legede lidt med ordene og pludselig havde vi de 2 første linjer klar: ” Jeg glemmer aldrig natten i Madrid, hvor alle himlens stjerner de faldt ned”. Annette kiggede på mig og sagde:  ”Uh, jeg får helt gåsehud. Det er altid et godt tegn”. Efter en halv times tid havde jeg sangen helt færdig og for første gang nogensinde, synes jeg virkelig, at jeg havde skrevet en god sang!  Og med de reaktioner, jeg fik på den om aftenen til ”Dagens høst”, kunne jeg da også godt mærke, at jeg virkelig havde ramt noget helt særligt. Jeg skrev yderligere 2 sange den uge. Begge gode og velkomponerede, men slet ikke på højde med Natten i Madrid.

Om aftenen var der tit bål udenfor, hvor flere af deltagerne sad og hyggede, sang og sludrede. Jeg kan til tider godt trække mig fra så noget, hvis jeg har været meget social i løbet af dagen, men en aften besluttede jeg mig alligevel for at være med. Jeg satte mig ved siden af en skøn kvinde, som havde været med på sangskriverkurset mange gange før. Vi havde ikke fået talt så meget sammen tidligere, men denne aften gik snakken lystig. Hun spurgte på et tidspunkt, hvad jeg arbejdede med, og jeg fortalte, at jeg arbejdede i en ældrebolig, hvor jeg sørgede for at skabe nogle gode og hyggelige rammer for beboerne og hjælpe dem med store og små ting. Hun sagde: ”Årh, der må du da virkelig hente meget inspiration fra. Sikke mange historier, der må gemme sig derude”. Næææh, det havde jeg faktisk slet ikke tænkt over, at jeg kunne skrive om. I det samme tonede der et billede af en kvinde fra jobbet frem på nethinden. HENDE skulle jeg skrive om. Jeg skyndte mig op i ”Tårnværelset” og fik lynhurtig en melodi på plads og et par små brudstykker til teksten. Bl.a. ”Gennem revner og sprækker, ser hun livet gå forbi” og ”Oppe fra 1. bag det støvede glas……… står på sin plads”

Den tekst skulle gå hen og blive til ”Kvinden bag gardinet” og den single som jeg fredag den 31. januar 2020 skulle debutere med som soloartist. Men der skulle gå 2 år før jeg fik den skrevet færdig……………………

”Natten i Madrid” optrådte jeg med i 2017. Sammen med mit band ”Fire På Stribe” var jeg med i konkurrencen DanskPOP-talent på DK4, hvor vi nåede semifinale. Jeg var MEGET højgravid og meget varm der i spotlightet, men det var en fed oplevelse at være med. I kan se vores optræden her: https://www.youtube.com/watch?v=VURUBFC8Vvg

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *